(Last Updated On: 25. oktober 2018)

Jeg undrer mig meget over hvad vi dog skal med en sydlig omfartsvej?

Der er jo intet problem med de nuværende veje fra Stevns til Køge, og hvem vil dog køre en kæmpe omvej for at komme nordpå, og så tillige sidde i kø på motorvejen ved Lellinge, for det er jo netop her på motorvejen der altid er kæmpe problemer i morgen – og eftermiddagstimerne. Hører I politikere dog ikke trafikradio ?

Jeg har nu boet i Strøby i ca. 22 år, og kørt på job herfra mod København i tidsrummet mellem kl. 6-9, og her oplever jeg aldrig problemer på min tur ind over Køge, og på hjemturen er der kun lidt kø ind over havnen, men det er da ingenting i forhold til den kæmpe omvej I politikere vil have os ud på, og hvad med miljøet med al den unødige ekstra kørsel, og den skønne natur der bliver spoleret af en vej tværs igennem?

Jeg vil kalde projektet total tåbeligt og spild af penge, da ingen fornuftige bilister da vil spilde deres tid på denne omvej.

Tina Heinricy,
Bautavej 9,
Strøby

 

Skriv en kommentar