Overvældende interesse for ny bog om gårde i Hårlev sogn

Forfatterne til den nye bog om gårde i Hårlev sogn. Fra venstre Jens Iversen og Inger Olsen, i baggrunden formand Mogens Madsen (th) fra Vallø Lokalhistoriske Arkiv, som udgiver bogen
(Foto: Klaus SlavenskyBog: Der var god stemning ved receptionen den 9. maj i Vallø Lokalhistoriske Arkivs lokaler i anledning af udgivelsen af bogen “Gårdene i Hårlev sogn og deres historie 1800-2018”.

200 års historie

Man kiggede uvilkårligt efter om Lille-Per kom syngende ind blandt de små hundrede receptionsgæster, og alle istemte “Man sku’ altid bo på landet! Hvem ka’ ønske andet?”.Mon ikke der var en enkel gårdmandsdatter, eller et barnebarn af en gårdmandssøn eller to, blandt de mange fremmødte, som næsten ikke kunne vente med at bladre i det over 200 sider store værk om hvordan livet på gårdene i Hårlev sogn ændrede sig gennem 200 år.

Klogere på Hårlev

Arkivformand Mogens Madsen bød velkommen, og takkede de tre forfattere, som er Inger Olsen, Jens Iversen og Bodil Bidstrup Gravesen.Inger Olsen er uddannet cand.agro og har bl.a. arbejdet for Østsjællands Museum. Jens Iversen er ægte Hårlev-landmand, og Bodil Bidstrup Graversen, som gik bort i august 2018, var et kendt ansigt i forskellige foreningsbestyrelser og bl.a. formand for Vallø Lokalhistoriske Arkiv.Mogens Andersen kaldte det digre værk for “lidt af en begivenhed”, da arkivet ikke har udgivet noget om Hårlev siden 1951.- Jeg er blevet meget klogere på Hårlev. Som tilflytter har man kun den historie, som man selv oplever og kan læse sig til. Stort imponerende arkivarbejde, lød det fra formanden.

Fakta og småhistorier

Bogen omhandler gårdene i Hårlev, Lille Linde, Ammerup, Lystrup og Lille Tårnby, og man kan stadig finde mange vejnavne i Hårlev by, som har navn efter nedlagte gårde.Bogen beskriver gårdenes drift, de lokale aktører og de mennesker, som levede i perioden på 200 år, og deres betydning for lokalsamfundet.Der er en skøn sammenhængende blanding af personhistorie, drift af gårde, om folkehold og så en række småhistorier, der både knytter sig til gårdene og til hele lokalsamfundet, opbygningen af virksomheder, uddannelsesmuligheder, udviklingen af f.eks. Østsjællands Jernbane og meget andet.

51 gårdes historie

Bogen er nem at finde rundt i, en fast skabelon som går igen i beskrivelsen af gårdene og dermed mulighed for sammenligninger.Inger Olsen, som også har tilrettelagt og layoutet bogen, fortalte om det flerårige projekt, og nævnte at arkivets næstformand, Leif Nielsen havde inspireret til projektet, fordi han mente at der burde skrives om de gårdejere, som i dag ligger begravet på Hårlev Kirkegård.- I 1688 var der 51 gårde i Hårlev sogn, men vi har koncentreret os om perioden efter stavnsbåndets ophævelse og udskiftningen, som startede i slutningen af 1700-tallet, forklarede Inger Olsen.- Mange har bidraget med historier, og vi har beskrevet 51 gårde, udviklingen af driften, og jeg kan nævne, at den sidste svinebesætning forsvandt i 2008, og i dag er der kun to gårde tilbage med dyr. En i Lille Linde med mink, og en i Lille Tårnby med fedekvæg, oplyste Inger Olsen.

Mødte stor velvilje

Hendes medforfatter Jens Iversen fortæller til Stevnsbladet, at arbejdet begyndte i 2015, og at der er blevet brugt mange, mange timer på at besøge og tale med folk, som kunne fortælle historier fra gårdene.- Det har været en fordel at være to når vi besøgte folk, en til at notere ned og en anden til at holde samtalen i gang, siger han og fortæller også hvor taknemmelige de har været for det fotomateriale, som pryder bogen.

Landbrug før og nu

Arkivets vægge er også udsmykket med historiske fotos og malerier af de mange gårde, og sammen med det store opbud af interesserede receptionsgæster, fortæller det tilsammen en hel del om Stevns som et landbrugssamfund, både før og nu.Inger Olsen og Jens Iversen har sat sig til signatur-bordet, og der begynder straks at danne sig en kø af folk med bøger, som skal signeres.Forfatterne skriver hilsner så fingrene snurrer om kap med snakken i lokalet, der med garanti handler om Pilegård, Præstegården, Højgård, Maglebjerggård, Krogsgaard, Østergaard og alle de andre landbrug, som har været med til at skabe nutidens Stevns.„… for man må da syn’s, at landet er det allerbedste sted.”skyDer var stor interesse for lokalarkivets nyudgivelse. (Foto: Klaus Slavensky)