(Last Updated On: 14. november 2017)

Hvorfor skal Strøbyhjemmet bevares? Her er der endelig noget, som fungerer for mange ældre borgere, det ligger midt i kommunen, dejlig bygning, som selvfølgelig skal vedligeholdes.

Kommunalpolitikerne i Stevns har nu brugt et år på at jagte Mogens Haugaard, i stedet for at samarbejde.

Der kommer 1,3 milliarder ind i form af skatter og afgifter, hvad bruges disse penge til?

Stevns Kommune har Danmarksrekord i ventetid på genoptræning efter sygdom 45 dage, Faxe kommune 7 dage.

Den kommune i Danmark, der bruger mindst på de ældre, er Stevns.

Til gengæld er Stevns “berømt” for at have flest løsgængere efter et valg. Der mangler simpelthen samarbejdsvilje. Politikerne er så personfikserede, at de har glemt den politik, de er blevet valgt på. Alle går med en borgmester i maven.

Tag jer nu sammen.

Leif Lagoni
Strandagervej 27
Strøby

 

Skriv en kommentar