(Last Updated On: 7. marts 2019)

Klippinge: Onsdag eftermiddag den 7. marts kl. 16.25 skete et færdselsuheld, da en personbil – ført af en 21-årig mand fra Klippinge – kørte ad Kirkevej mod sydvest og kørte frem for ubetinget vigepligt i krydset ved Bjælkerupvej.

Her påkørte den 21-årige en 59-årig kvinde fra Store Heddinge, der kom kørende ad Bjælkerupvej mod øst.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, mens der skete mindre skader på de to biler.

Den 21-årige kan forvente at høre mere fra politiet i forhold til vigepligtsforseelsen.

Skriv en kommentar