(Last Updated On: 2. februar 2018)

Et eksempel på en aktiv erhvervspartner til verdensarven er Strøby Egedes fodterapeut Anne Wessel, der sidste år lancerede en Stevns sko i naturens farver fra klinten og det berømte fiskeler.
(Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: Et eller andet sted er vi jo alle partnere til Verdensarv Stevns.
Denne store kommunale satsning for at gøre Unescos valg af Stevns Klint som verdensarv, til en turistmagnet.

Tværfaglig platform

Det var også borgmester Anette Mortensens budskab, da Verdensarv Stevns holdt nytårskur

– Jeg glæder mig rigtig meget over, at partnerprogrammet er nået til version 2.0., sagde hun og fortsatte:

– Det er afgørende, at vi alle får lov til at tage ejerskab til Verdensarven, og dette er en af måderne at gøre det på. Det handler om at finde en fælles platform at arbejde ud fra, at samarbejde på tværs af fagområder og interesser for og med det vi alle sammen har til fælles, nemlig verdensarven, sluttede Anette Mortensen, som også er nytiltrådt bestyrelsesformand for Verdensarv Stevns.

Øge den lokale vækst

Verdensarv Stevns præsenterede på mødet nye muligheder og fordele ved at være verdensarvspartner.

Og interessen er stor. 75 interesserede gæster var mødt op for at høre om det nye partnerprogram.

Naja Habermann, som er tovholder for partnerprogrammet hos Verdensarv Stevns forklarer:

– Partnerskabet er for alle virksomheder, organisationer, institutioner og foreninger, som vil være med til at fortælle og værne om verdensarven. Som partner løfter man både sig selv, hinanden og verdensarven. Det handler også om at tage hensyn til lokalområdets befolkning og øge den lokale økonomiske vækst, sagde hun.

Foredrag og kurser

På nytårskuren blev det nye partnerprogram præsenteret med en række muligheder for partnerne.

Blandt andet adgang til billeddatabase og tekster om verdensarven og året langs klinten, som partnerne frit kan bruge. Derudover tilbydes de også sæsonstartture, foredrag og en række af kurser, som kan gøre dem mere synlige digitalt.
Alt dette og mere til, kan man se på www.stevnsklint.org

sky

 

Skriv en kommentar