(Last Updated On: 22. juni 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 25 besøgte vi kommunens integrationsteam.

Kommunen er også Sarra

Søger man på “integration” på bibliotek.dk og skærer helt ind til kernen, så kun selve begrebet er tilbage, er der alligevel over 2.600 bøger om dette emne på landets biblioteker. Googler man ordet, popper der godt en halv million resultater op.

Integration betyder ifølge Dansk Sprognævn, at samle dele til en helhed.

Integration er også en del af Stevns Kommunes praktiske arbejde, der findes sågar en politisk vision, der taler om, at “Stevns skal være en god kommune for alle borgere – uanset etnisk baggrund. Vi skal have lige mulighed for at indgå som aktive medborgere i samfundets politiske, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle liv og være selvforsørgende.”

Kræver helhedsorienteret tilgang

En af de medarbejdere, som skal føre denne vision ud i livet, er Sarra Daoudi. 25 år. Kommer fra Aarhus.

– Jeg påbegyndte psykologistudiet, men ville helst arbejde mere konkret med mennesker, fortæller hun, og de århusianske stød, lange konsonanter og vokaler fornægter sig ikke.

Sarra blev uddannet socialrådgiver, fordi hun ville være bindeled mellem de »almindelige« samfundsborgere og lovgivningen. Hun lagde hårdt ud med praktik i Aarhus Kommune og har desuden fungeret som familiekonsulent og konfliktmægler. En overgang var hun tilknyttet den socialfaglige virksomhed CultConsult, der blandt andet arbejder med startpakker til nytilkomne flygtninge.

– Socialrådgiverfaget har levet op til mine forventninger, forklarer Sarra og tilføjer, at det giver hende mulighed for at være flygtningenes fortaler, en tillidsperson.

– Det er spændende at arbejde med flygtninge. Der er hele tiden mange juridiske ændringer, og man får indblik i styringen. Det med at udføre loven i praksis, at være en del af myndighedskontrollen, det kan jeg lide, siger hun og afviser, at hun måske skulle have været jurist, fordi der ikke er den samme kontakt til borgeren.

– Dette arbejde bygger på at danne en relation til borgeren. Det kræver en helhedsorienteret tilgang.

Integrationsarbejde er et puslespil

Integrationsteamet, som Sarra er en del af, består af beskæftigelses- og integrationssagsbehandlere, familiekonsulenter, ydelsessagsbehandlere m.fl. Sarra og hendes kolleger forvalter et introduktionsprogram, som kan vare op til tre år. Integrationsprogrammet kan forlænges i op til fem år, hvis man ikke er kommet i ordinært arbejde eller i uddannelse.

For tiden er der ca. 185 flygtninge på Stevns, og 80-90 pct. er par. De kommer primært fra Syrien, Eritrea, Irak, Somalia og Afghanistan. Sarras arbejdsfelt er bredt, fra modtagelsessamtaler og mentorordninger til hjælp til sprogskole og praktik – alt det som Sarra kalder helhedsplaner.

– De vil så gerne, men har svært ved at navigere i det danske system. Nye normer, værdier og kulturer, understreger Sarra, der kalder arbejdet et stort puslespil, fordi integrationsteamet også følger flygtningene, efter de er blevet selvforsørgende.

– Derudover er der udfordringer på begge sider af spektret. Integrationsborgerne mangler danskkundskaber og generel viden omkring det danske samfund, og på den anden side har vi et arbejdsmarked der stadig halter i at bistå og give disse nye samfundsborgere en chance for selvforsørgelse i form af ordinær beskæftigelse.

– Men det går stærkt, og godt. Der er rigtig mange, som har gode uddannelser og erhvervserfaring. Det gælder om at bruge deres kvalifikationer og kompetencer og så at finde et job, der matcher til dem, slutter Sarra.

Positiv del af helheden

Integrationsopgaven kan forekomme som en lang rejse, ligeså lang som den flygtningene allerede har tilbagelagt.

Sarra rejser også hver dag, ek å? Dog ikke til Aarhus, men til Mälmø, hvor hun bor med familien. Hun har nået det, hun med et smil kalder “middagsalderen”, der deles med venner ligesom biografture og cafébesøg.

Tilknytningen til Aarhus holdes vedlige med et sommerhus, hvor hun kan udleve sin identitet som vandhund. Hun var i flere år frivillig svømmelærer for børn i hjembyen.

Og det frivillige holder ved, også i Malmö, selvfølgelig for at lære af det svenske system. Men Sarras liv er heldigvis ikke beskæftigelse 24-7. Der er tid til lidt madkurser og rejser til Kenya og Malaysia. Men hvis man gør regnestykket op: arbejde og fritid, så dominerer begrebet integration. Sarra er i positiv grad en del af helheden.

Fakta om integation

Der er afsat 2,5 millioner kr. til Integrationsteamets personale
Der er afsat 4,9 millioner kr. til forskellige aktiveringstilbud, bl.a. danskuddannelse.
Der er afsat 12,7 millioner kr. til forsørgelse af integrationsborgere.
Der er afsat 1,2 millioner kr. til midlertidig indkvartering.

Tidligere artikler i serien:

sky

 

Skriv en kommentar