(Last Updated On: 3. september 2018)

Kære Lene,

Jeg skriver til dig, men min hilsen gælder naturligvis hele holdet bag Klint2, som jeg var så heldig at komme ind og opleve i lørdags. Og jeg blev ramt på mine sanser og dybt i mit indre, hvor logik og fornuft ikke har ord.

Jeg kan bedst beskrive det som følelsen af at have været med til ikke bare Stevns’ men hele verdens skabelse og til en undergang af én “civilisation”, dinosaurernes, ved et meteornedslag. Jeg gik hjem med tanken på, at den næste civilisationsundergang, menneskenes, bliver udløst af os selv, og jeg tror næppe, at den smerte kan gives stærkere udtryk end den sang om smerte, tab og ufattelige lidelser, jeg hørte i pyramiden i lørdags.

Jeres forestilling blev for mig dog også et vidnesbyrd om, at selv om det så skulle gå så galt, var det ikke verdens ende, noget nyt vil igen vokse frem og livet – i andre former – fortsætte ind i evigheden. På samme tid skræmmende og optimistisk (ja, ordene slår som sagt ikke rigtig til.)

Men tak for den oplevelse, og det gælder både det historiske flyveøglevingesus og bekræftelsen af, at scenekunsten i kombination med en sfærisk/undervandsagtig musik stadig er i stand til at gribe os og formidle selv det mest uudsigelige, så det giver mening.

Med stående ovationer – bravo!

Mogens Sørensen
Skuespiller og dramapædagog
Master i Drama og Teaterpædagogik
Svansbjergvej 2, Herfølge

 

Skriv en kommentar