AIK’s Johnny Thorsen foran den nye bygning, hvor kransen fra rejsegildet stadig hænger fast, hvilket en sådan ifølge traditionen helst skal, fordi det modsatte betyder dårlige varsler for fremtidens brug af byggeriet. (Foto: Klaus Slavensky)

Strøby Egede: I starten af 2018 fik AIK Fonden 247.000 kroner fra LAG-midler til at udvide Strøby Idrætscenter.

For nyligt var der rejsegilde, så der har været fart over feltet med byggeriet, hvilket passer godt til et idrætscenters image.

Alt går efter planen

AIK 65’s tekniske servicemedarbejder Johnny Thorsen er glad for at projektet kan styrke samhørigheden for brugerne, fordi der nu kommer gode og nemt tilgængelige udendørs omklædningsrum, et nyt stort og lyst møde- og festlokale, hvor man mødes eller feste, samt mulighed for overnatning i hallen, som vil være rigtig godt for ungdomsholdenes trænere til at arrangere nye spændende og anderledes træningssamlinger, hvor specielt det sociale islæt er i højsæde, understreger han.

– Nu er det indvendige arbejde i fuld gang, og vi håber på, at det hele er klar til sommersæsonen, siger Johnny Thorsen.

Og med det tempo, der har været hidtil, fra planlægning via LAG-bevilling til at kransen hang urokkelig fast uden dårlige varsler for fremtiden, så tyder alt på, at Thorsens og AIKs forhåbninger holder stik.

sky

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.