(Last Updated On: 3. december 2018)

Store Heddinge: Der skures og skrubbes i disse dage, hvor rengøringsfirmaet AT Rengøring flytter til nye lokaler i Østergade 4.

A og T står for Anders og Tina Ringsmose, og Tina glæder sig til det nye domicil.

– I vores tidligere lokaler måtte vi bære alt grej op og ned ad trapper, men nu er vi i gadeplan, og får derfor meget mere energi og overskud til at gøre rent for vores erhvervs- og privatkunder, siger hun med et stort smil.

Der er endda overskud til at holde indflytningsreception fredag den 7. december kl. 14-17, og mon ikke der er skinnende rent i de nye lokaler som før husede en frisør, i hvert fald før receptionsgæsterne kommer.

(Foto: Klaus Slavensky)

Skriv en kommentar