(Last Updated On: 15. maj 2018)

»Robotfører« Nicklas Bornhøft (tv) og »robot-chef« Jacob Asbjørn Jacobsen fremviser her en af de to nye rabatklipperobotter til 450.000 kr. (Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: De findes i industrien, de flyver i luften, snart indtager robotterne også de stevnske veje.

Robotter kommer

Begrebet robot har i årtier været forbundet med uhygge. Ordet »robot« stammer fra et tjekkisk skuespil fra 1921.

Tre år efter indgik robot i Fritz Langs »Metropolis«, og i1936 præsenterede Chaplin robotindustrien i »Moderne tider«. Men den første reelle industrirobot blev vist på World’s Fair i New York i1940.

I dag ved alle, at en robot er en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer.
Og det er præcis to sådanne som Materielgården på Stevns sender ud på vejene i maj måned.

Mere trafiksikkerhed

Kommunen har over 400 km offentlig vej, som har rabatter på hver side, og her skal der slås græs.

– Vi har fået to rabatklippere, som både kan spare os tid og skabe mere sikkerhed for vores vejpersonale, fortæller robotchef og leder af Vej & Materielgård, Jacob Asbjørn Jacobsen.
Han oplyser, at de nye maskine har en klipperækkevidde på 1,5 meter, og nærmest kan klippe om hjørner.
– Der er monteret censor, som dels kan skifte mellem to forskellige klip og dels kan klippe rundt om kantpæle og skilte uden at traktoren skal stoppe.

Trafik til cyklister

Nicklas Bornhøft er en af de medarbejdere, som får ansvaret for de nye robotklippere.

Han er glad for at blive mere sikkert mod trafikken, og vil til gengæld tage hensyn til cyklisterne.

– Nogle steder vil vi køre på cykelstierne. Men de fleste steder kan cyklister passerer os uden problemer, men ellers stopper vi så det ikke fyger med småsten, lyder det fra robotfører Nicklas Bornhøft.

Hans chef samtykker, men beder samtidig bilister tage hensyn og være opmærksom på, at de nye maskiner rækker over 10 meter, så de er ikke bare sådan lige til at overhale.

Ingen løsgående robotter

De mange hundrede rabatkilometer vil pågå over fem-otte uger fra midt-slut maj, og med de nye robotter kan Materielgården reducere brugen af tre maskiner til to.

Det tidskrævende arbejde med at skulle fjerne og genopsætte f.eks. kantpæle slipper man for. Robotterne drejer ligeså fint rundt om pæle og skilte, men heldigvis med en robotfører som Nicklas Bornhøft bag knapperne.

sky

 

Skriv en kommentar