– hvorefter ilden bredte sig i buskadset

Strøby Egede: Brandvæsen og politi måtte onsdag aften rykke ud til en mindre havebrand på en adresse på Åvangsvej.

Beboeren, en 73-årig kvinde, havde sat ild til et hvepsebo i noget buskads, men ilden bredte sig til busken og kom ud af kontrol, hvorfor hun tilkaldte brandvæsnet.

Ifølge politirapporten skete der ikke materiel skade ved branden.

Politiet vurderer, at den 73-årige ved sin adfærd har overtrådt afbrændingsforbuddet, som hun var bekendt med. Hun er derfor sigtet for overtrædelse af forbuddet og vil senere modtage et bødeforelæg som afslutning på sagen.

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.