(Last Updated On: 9. august 2017)

Robert Dam udgav i 2013 en bog, hvor han beskriver sine 20 år i sekten. (Udsnit af bogforside, Kristelig Dagblads Forlag)

Højeruplund: Støttegruppen for tidligere Jehovas vidner holder lørdag den 26. august deres årlige sommertræf på Traktørstedet Højeruplund.

Kl. 20 er der foredrag af Robert Dam, som har været medlem af Scientology i mange år, men i 2003 valgte han at bryde med bevægelsen. Robert Dam fortæller om sit opgør med sekten. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål til Robert Dam. Der serveres kaffe og kage under spørgsmålene.

For et mindre beløb kan man komme og høre foredraget. Tilmelding skal ske senest den 18. august til fotograf@pouldal.dk eller 21409924.

Støttegruppen er en forening, der støtter og hjælper tidligere Jehovas Vidner og deres pårørende, og som giver kritisk information om Vagttårnsorganisationen.

»Vi rådgiver og støtter personer, der tænker på at forlade vidnerne – så de kan ruste sig til at tackle konsekvenserne af deres beslutning. At finde sin egen identitet efter et brud med Jehovas Vidner kan for mange være svært. Men det kan lade sig gøre at komme videre med sit liv og få vendt det negative til noget positivt«, står der blandt andet på støttegruppens hjemmeside xjv.dk.
rmh

 

Skriv en kommentar