(Last Updated On: 12. oktober 2017)

Af: Jørgen Gregersen, kandidat for Radikale

Selvfølgelig skal vi det!

I kampen om opmærksomheden mellem de store områder bliver kulturen og foreningslivet nemt overset. Begge dele er med til at give os alle de oplevelser, som betyder så meget for livskvaliteten.

Vores Musikskole, Teaterforening, sportsklubber og mange andre foreninger er med til at giver vore børn en ekstra ballast og os andre nogle tiltrængte afbræk i hverdagen med nydelse og/eller ydelse. I den store sammenhæng måske små ting, men med en stor betydning.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel – nogle vil nok mene dårligt.

Jeg var som barn alene med min mor i Københavns Sydhavn. Vi havde ikke salt til et æg, men min mor sparede alligevel op, så vi en gang om året kunne komme en tur i teater sammen. Jeg var ligeledes tilmeldt Skolescenen, hvor vi så et antal forestillinger hvert år. Jeg var også medlem af Boldklubben FREM, hvor vi helt naturligt fik sociale kompetencer. Disse ting har formet mig for resten af mit liv.

Derfor er kultur og foreningsliv så vigtig for Radikale. Vi tror, at samfundet bliver fattigere, hvis de bliver fejet ind under gulvtæppet.

Jørgen Gregersen
Medlem af kommunalbestyrelsen
Radikal og nr. 2 på Liste B til kommunevalget

 

Skriv en kommentar