Hvis man ser et lignende fly kredse over Stevns, kan det være Skat på kampagnetur for at få korrekte BBR-oplysninger.
(Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: Den hænger deroppe som “et fjernt bevæget frø”, men det er Skat, som er på vingerne igen, og denne gang er det privatboliger på Stevns som skal fotograferes fra luften.

I forsommeren var det erhvervsejendomme, som var i kameralinsen.

Ret din BBR

Skats aktion sker for at kunne sammenligne nye luftfotos med de oplysninger, der er opgivet i Bygnings- og Boligregistret, også kendt som BBR.

Skat er i gang med en landsdækkende kampagne, som sidst på efteråret kommer til Stevns Kommune, forklarer centerchef Teknik- og Miljøforvaltningen Birgitte J.T.K. Nielsen.

– Kampagnen hedder “Ret din BBR”, hvor borgere selv, med Nem-ID, kan indberette deres ændringer vedrørende deres BBR vedrørende varmekilder, byggemateriale, antal værelser osv. og søge om lovliggørelse af f.eks. carporte og udhuse mv., siger Birgitte J.T.K. Nielsen.

Ingen bøder på Stevns

Skat har brug for oplysninger for at kunne beregne de nye ejendomsvurderinger. I flere kommuner, fx i Roskilde, indføres der efter 1. januar 2019 BBR-bødestraf for ikke at have sin BBR opdateret. Bøden er på 5.000 kr.

– Vi har ikke planer om noget tilsvarende i Stevns, lyder det beroligende fra centerchefen.

sky

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.