(Last Updated On: 27. august 2019)

Efter bortvisning fra fest i Elverhøjsalen Selskabslokale

Hårlev: Tidlig søndag morgen kl. 7.25 var der fortsat gang i en privat fest, som blev holdt i Elverhøjsalen Selskabslokale på Stationsvej 1 ved Hårlev Station, da en 29-årig mand fra Køge tilfældigt passerede festlighederne.

Den 29-årige fik lov at deltage i festen, men manden, der var spirituspåvirket, optrådte udadreagerende og blev derfor bortvist fra festen.

Det fik den 29-årige til at kaste en tung genstand mod indgangspartiet, hvorved to ruder blev smadret. Også en bænk blev ødelagt.

Da politiet ankom til stedet, sigtede de den 29-årige mand for hærværket.

Han erkendte forholdet, og kan forvente at blive præsenteret for et erstatningskrav. Herefter vil han høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

(Foto: Nikolaj Andersen)

Skriv en kommentar