(Last Updated On: 17. december 2018)

Store Heddinge: I Snurretoppen har de svært ved at få armene ned.

Takket være en donation fra Vaskerifonden har det kulturelle mødested i Algade nemlig fået mulighed for at udskifte biografens gamle, slidte og skadede filmlærred.

– Vores filmlærred skal jævnligt rulles op og ned for at give plads til koncerter og teaterforestillinger. Det slider på lærredet og udsætter det for transportskader, forklarer Karsten Visby fra Snurretoppen.

– Det drejer sig om en udgift på 34.000 kroner, som vi ikke har mulighed for at dække gennem den daglige drift. Vi er meget glade og taknemmelige for, at vi gennem donationen fra Vaskerifonden nu kan iværksætte denne nødvendige vedligeholdelsesopgave, siger Karsten Visby.

Han forventer, at udskiftningen vil ske i begyndelsen af februar til næste år.

Skriv en kommentar