(Last Updated On: 30. oktober 2017)

Af: Rasmus Englund, kandidat for Liberal Alliance

Socialdemokraterne (S) anført af Steen S. Hansen er i gang med at bilde vælgerne ind, at det såkaldte velfærdsbudget er fuldt forsvarligt og i balance. Sandheden er, at budgettet mangler 11 mio. kr. Dette vælger man at fortie for vælgerne.

Dertil kommer, at Stevns kan forvente en straf på cirka 2 mio. kr. fra regeringen. KL og regeringen har indgået en kollektiv aftale om en maksimal grænse for kommunernes samlede forbrug. Denne aftale vælger bl.a. S at ignorere fuldstændig og undskylder det med, at der kommer ingen straf til “lille” Stevns.

Dette er ikke sandt. Lige nu ligger de danske kommuners samlede budgetter langt over den aftalte ramme. Ændres dette ikke, vil regeringen straffe alle kommuner kollektivt og dermed også Stevns.

I Liberal Alliances øjne er man her i gang med at forvalte borgernes penge uforsvarligt, og samtidig kan der sættes spørgsmålstegn ved, om man kan stole på Socialdemokraterne. For hvilke andre aftaler vælger man bare at undlade at følge, hvis det alligevel ikke passer i ens kram?

Skriv en kommentar