(Last Updated On: 16. august 2019)

Fra sidste års beboerfest i Valløby.
(Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Valløby: I september sidste år mødtes to grundejerforeninger på boldbanen ved Grusbakken i Valløby.
Det kunne lyde som optakten til et bravalderslag, men det var blot rammen om et hyggeligt beboertræf.

Først en vejfest …

Dengang var formålet at „få sat ansigt på hinanden”, som initiativtageren Sussi Nimgaard fra Grundejerforeningen Bakkehældet udtrykte det.

Det blev til nogle hyggelige timer med »temabuilding« og bl.a. æggekast, sækkeløb, rundbold og dåsekast, og dertil hjemmebagte kager.

– På sigt kan vi måske få én samlet grundejerforening, og begynde at afholde egentlige byfester, lyder det dengang fra en anden Knud Christensen.

Det er nu blevet en realitet.

… nu en helstøbt byfest

Der er mange flere grundejerforeninger i den lille by, der bl.a. huser en kirke og er en af indgangsportene til Vallø Slot.
Og nu er selveste Valløby Borgerforening gået med i arrangementet med at støtte et aktivt byfællesskab.

Søndag den 18. august kl. 12-15 samles så borgere alle på byens boldbane til fælles lege, og for at udbygge trygge rammer i boligområdet.

sky

 

Skriv en kommentar