(Last Updated On: 13. august 2018)

Endeslev: Det årligt tilbagevendende og altid populære arrangement i præstegårdshaven ved Enderslev Kirke får i år besøg af vokalgruppen Real Moments.

Real Moments er med deres syv sangere meget inspireret af vocaljazz og er anmelderrost for deres præcision, klang og humor. Repertoiret spænder vidt – fra ABBA, Coldplay, Michael Jackson og Shu·Bi·Dua til Simon & Garfunkel, SweDanes og Manhattan Transfer.

Det er et stærkt hold, der uden tvivl vil være garant for en formidabel koncert i grænselandet mellem forskellige genrer og stemninger i Endeslevs smukke præstegårdshave søndag den 19. august kl. 14.

Alt efter vejret

Derudover har frivillige i Endeslev opsat stole, så alle kan sidde godt, men der er også mulighed for at tage et tæppe med og en madkurv, hvis man ønsker det.

Menighedsrådet i Endeslev har opsat en bod, hvor man kan købe øl og vand.

Arrangementet er gratis og for alle interesserede – og hvis det regner, rykker arrangementet ind i Enderslev Kirke.

 

Skriv en kommentar