(Last Updated On: 10. juli 2019)

Poul Erik Brixtofte, formand og Rene Langelund Larsen, næstformand. (Privatfoto)

Politik: Lokallisten Nyt Stevns har netop afholdt sommerseminar, og bestyrelsen og kommunalbestyrelsesmedlemmer drøftede en række aktuelle politiske temaer.

Blandt de mange temaer var økonomien og budget 2002 for Stevns, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, den ny Stevnshal, landbruget samt sociale fællesskaber og mangfoldighed.

Landbrug og klima

Formand, Poul Erik Brixtofte og næstformand Rene Langelund er meget tilfredse med seminaret, som både indeholdt seriøse drøftelser og socialt samvær.

– Der blev gået i dybden med nogle af de politiske temaer, som vi i Nyt Stevns mener, er højaktuelle på Stevns i den kommende tid, også set i lyset i af kommunens skrantende økonomi, som bestemt ikke er vores kop te, siger Poul Erik Brixtofte.

Nyt Stevns udtaler bl.a. fra sommerseminaret, at yderligere forbedring af miljø og klima indenfor landbrug sker gennem forskning, innovation og samarbejde med landmænd og landboforeninger.

Interesserede kan læse mere på hjemmesiden: nytstevns.dk

Skriv en kommentar