(Last Updated On: 2. januar 2018)

Køge/Hårlev: Kl. 15.08 søndag den 31. december anholdt politiet en spirituspåvirket 51-årig mand fra Hårlev, der udover at være påvirket, kørte i en stjålet bil.

Da politiet på Københavnsvej i Køge ville standse den 51-årige, stak han af i bilen.

Efter en længere biljagt blev manden standset på Cementvej, hvor han blev anholdt.

Manden fik taget en blodprøve og blev sigtet for diverse overtrædelse af færdselsloven og straffeloven, hvorefter han blev løsladt.

Skriv en kommentar