(Last Updated On: 11. juni 2019)

Når nu Stevns Kommune i det seneste nummer af Stevnsbladet bryster sig af at være en bivenlig kommune, hvorfor i himlens navn fortsætter den så med at slå grøftekanterne.

Undskyldningen med at det forbedrer trafiksikkerheden holder i min optik ikke.

Er der ikke en biolog ansat i kommunen, der kan belære cheferne i Teknik & Miljø om vigtigheden af at bevare de insekter, grøftekanterne ville tiltrække, hvis de fik lov til at blomstre?

Lone Arnesen
Frøslev Bygade 1
4660 Store Heddinge


(Foto: Lone Arnesen)

Svar til Lone Arnesen

Når vi vurderer, hvor meget græs vi skal slå i en vejrabat eller grøftekant, ser vi på tre hensyn ud fra den betragtning, at vi vil slå så lidt som muligt.

De tre hensyn er på nogle områder i modstrid med hinanden: 1) Trafiksikkerhed, 2) Beliggenhed ift. omgivelserne samt 3) Hensyn til naturen.

Du giver udtryk for, at du ikke er enig i forhold til trafiksikkerhed. Det synspunkt deler vi ikke, og vi vil fortsat slå rabatterne langs skole- og cykelstier af hensyn til børn og andre gående og cyklendes sikkerhed.

Ligger rabat eller grøftekant op til en frøgræsmark, skal vi slå græsset. Sådan er lovgivningen, og vi må ikke lade være, selvom vi gerne ville.

Til sidst vægter hensynet til naturen, og det er et hensyn, vi forsøger at komme i møde ved at slå græsset så skånsomt som muligt ved at slå forskelligt alt efter de lokale forhold. F.eks. varierer det, om vi slår græsset i halv eller fuld bredde afhængigt af sted og årstid.

Under hensynet til naturen vægter også, at vi ved græsslåning bekæmper visse invasive planter som f.eks. vild kørvel og draphavre.

For at komme naturen i møde har Stevns Kommune udlagt to hektar jord som bivenlige arealer, og giver derved naturen lidt mere plads. På arealerne er der ro og god plads for alle insekter og mindre dyr samt stor artsmangfoldighed.

Venlig hilsen
Birgitte J.T.K. Nielsen
Centerchef Teknik & Miljø

 

Skriv en kommentar