(Last Updated On: 30. november 2015)

Store Heddinge:

300 personer fik søndag eftermiddag en ganske særlig oplevelse i Sankt Katharina Kirke, da de overværede en velgørenhedskoncert. Pengene fra koncerten går til kirkens julehjælp i sognet.

På billedet er det fløjtenist Tine Karlshøj, violinist Anna Bernstein og oboist Ulla Kellermann, som spiller til fællessangen, “Forunderligt at sige”.

Alle optrædende, som har tilknytning til Stevns, optrådte gratis. Koncerten under kirkens fantasiske tag var en smuk, stemningsfuld oplevelse, hvor der både var noget for ører og øjne.

Det er Stevns Erhvervsråd, Stevns Kommune, LJ Studio, Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, Sankt Katharina Kirke og Blomsterpigen, som er gået sammen om arrangementet. (Foto: Charlotte Skøtt)

Skriv en kommentar