(Last Updated On: 16. april 2018)

Producerer sund stevnskirsebærsaft på flaske

»For dit velbefindende« står der på Gikisa-flaskerne, som Allan Møller producerer. Ifølge flere amerikanske forskningsresultater skulle stevnskirsebærsaften være fuld af sundhedsgavnlige stoffer. (Foto: Klaus Slavensky)

Vallø: Det er måske en journalistisk tilsnigelse at kalde Allan Møller for Stevns saftkonge. Men fakta er, at han er en af de få på Stevns, som stadig gør en indsats for at gøre det berømte stevnskirsebær til en forretning.

15 hektar med træer

Allan Møller ejer hvidevarefirmaet Køle-Møller, men er trods dette navn en absolut lun mand.

Og så brænder hans hjerte varmt for stevnskirsebærret, så intenst, at da han overtog Ellegården i Vallø med en stor kirsebærplantage i 1989, blev han straks interesseret i at dyrke stevnskirsebærret.

– Enten knækker grenen, eller man kommer til tops, siger Allan Møller med et stort smil.

Bag ham vipper 15 hektar kirsebærtræer i vinden, og venter på at danne et hvidt blomsterhav i maj måned.

Fritidslandbrug

Ellegårdens ejer er tidligere landmand fra Ejby, og er i dag fuldblodsekspert i dyrkningen af det sarte stevnskirsebær, på trods af, at det kun er i fritid og ferier han og familien passer produktionen af kirsebærsaften Gikisa.

– Vi har en gårdbutik, men sælger ellers til helseforretninger, både hele flasker, i tre liters papbokse og som små shots, fortæller Allan Møller.

10 eller 300 tons

I 2017 var produktionen på 10 tons hvilket er lig med et dårligt år. Tallet skal helst op og bonne på 300 tons.

Gikisas nuværende træer er 20 år gamle. Det er kloner, som er podet på vildrod for at bevare det oprindelige stevnsbær, og samtidig gøre stammen modstandsdygtig over for bl.a. svamp.

Giv kirsebærsaft

Klimaændringer med milde vinter gør ikke noget godt for stevnskirsebærtræerne. Men Allan Møller har ikke tænkt at stoppe.

– Det er en stor glæde at se hvor smukt det blomstre, og vi har fasaner og råvildt gående, og glade kunder, lyder det fra stevnskirsebæravleren.

50.000 flasker blev det til i 2017. Hvis vejrguderne vil, så skal der labels endnu flere i efteråret 2018.

Og hvad er det så lige Gikisa står for? Allan Møller kommer med flere muntre bud, vi vælger “Giv kirsebærsaft”, og håber på en god høst, “For vi vil have Stevnskirsebærret tilbage …”
sky

 

Læs også

Tidligere artikler i serien kan læses her:.

Skriv en kommentar