(Last Updated On: 1. februar 2019)

Stevns: Stevns Kommunes centerchef for Sundhed og Omsorg, Tina Mørk, har søgt nye udfordringer i Lyngby-Taarbæk Kommune, og har sidste arbejdsdag i Stevns Kommune den 28. februar. Det oplyser Stevns Kommune i en pressemeddelelse.

– Tina har stået dygtigt i spidsen for Sundhed og Omsorg gennem de seneste 3½ år, og vi ønsker hende alt mulig held og lykke i de nye udfordringer, udtaler direktør Kasper Sonne og tilføjer:

– Nu forestår en proces, hvor vi skal finde en ny chef for et meget vigtigt område i vores service til borgerne. Vi har en f.eks. ny sundhedspolitik på vej, en plejecenterplan, vi skal implementere og en økonomi på området, der er under pres. Det er meget væsentlige opgaver, som skal have fuld fokus i den kommende tid, slutter Kasper Sonne, som forventer at have den ledige chefstilling besat i løbet af foråret.

Skriv en kommentar