(Last Updated On: 10. januar 2019)

Filmen “Før frosten” er optaget i Højerup.

Instruktør Michael Noer arbejder på “Før frosten” ved Stevns Klint.
(Pressefoto: Nordisk Film)

Premiere: Michael Noers nye film har fået international kritikerros, og Jesper Christensen, som filmens fattige bonde, har modtaget filmpriser for sin hovedrolle.

Filmen har netop haft dansk premiere, og Stevnsbladet har talt med filminstruktøren.

Som at lave et firma

“Hvorfor valgte du location i Højerup?”

– Der er faktisk flere forskellige grunde til det. Jeg vil godt sige noget om baggrunden først, svarer Michael Noer, og nævner, at det at lave en film, er som at lave et helt nyt firma fra bunden.

Det er bekosteligt at lave film. Tidligere filmede man tit i Østeuropa, for at spare penge, det er der rigtigt mange danske og europæiske film, som har gjort.

– Men jeg har en baggrund i at lave dokumentarfilm, og derfor synes jeg, at når man skulle lave en film om Danmark i gamle dage, at man rent faktisk fandt noget, et sted, som var ægte, forklarer han.

Prisbelønnet instruktør

Michael Noer er filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han fik sin spillefilmsdebut med »R« i 2010, og har bl.a. fulgt op med “En kongelig affære” med bl.a. Mads Mikkelsen i 2012, og “Nøgle Hus Spejl” med bl.a. Ghita Nørby i 2015.

Han har vundet adskillige danske og internationale priser for sine dokumentarfilm samt Nordisk Film Prisen i 2010 og den ærefulde Carl Th. Dreyer Prisen i 2011.

Højerup er ægte

En del af “Før frosten” er optaget på Stevns ved Højerup kirkeruin.

– Højerup er ægte, og derfor valgte jeg kirken, som ligger fuldstændig fantastisk. Og så var der også en historik, der var også det med at det var en location, som var kendt ved Stevns Klint, der ligesom er hugget ind i klinten, siger Michael Noer og fortsætter:

– Man har desuden som menneske, som samfund været medvirkende til at den også er skrumpet. Historien om den handler om grådighed, om arbejdsomhed, og man kan mærke de furer som mennesket selv har sat i landskabet ved Stevns Klint, som er fantastisk.

Bondesamfundet

»Før frosten« handler i høj grad om bondesamfundet, hvorfra vi egentlig kommer som danskere, siger Michael Noer videre:

– Det er min kommentar til hvordan vi lever i en isolationstid. Derfor var det spændende at dykke ned i historien om kirken. Farvemæssigt, stemningsmæssigt passede den også. Jesper Christensen spiller også en karakter, som prøver at holde fast i sit livsgrundlag med neglene, ligesom kirken forsøger at holde fast med det yderste af neglene, så den ikke ryger i havet, forklarer Noer.

Ønsker det danske udtryk

Jesper Christensen spiller den dominerende hovedperson, så han er med i alle scener.

– Men jeg laver også store billeder af hvordan kirken er placeret, og det er ret unikt, man tror næsten, at det er lavet af en computer, men os som kender kirken ved, at det er ægte, understreger instruktøren.

– Vi bruger også fiskehuset, dog ikke rigtigt, men fra det ydre. Vi bruger forskellige locations rundt om på Sjælland. For den måde, som jeg laver film på, er at bruge nogle autentiske rammer. Det har jeg også gjort i nogle af mine tidligere film, bl.a. min debutfilm, fængselsfilmen ’R’, som er realistisk fiktion, og som foregår i Horsens Statsfængsel.

– For mig var der en attraktion i at den havde et meget dansk udtryk, en meget tung, dansk vægt, og ikke var studie, men rigtig location.

Også kærligheden

Når man ser filmen “Før frosten” vil man ifølge instruktøren også se hvor meget personerne går og fryser.

– Det er ikke kun en film om elendighed, det er også en film om kærlighed, for når det er allermørkest har man også nemmere ved at se lyset, kommer det fra Michael Noer.

– Her er Jesper Christensen også en fantastisk skuespiller. Det giver bare noget helt særligt når man er på en rigtig location, og man kan gå ind og ud; ud i en ægte vind, som blæser vildt, og det tror jeg også, at publikum kan mærke. Jeg vil meget gerne give folk følelsen af, hvad det egentlig vil sige, at holde fast i sit livsgrundlag med spidsen af sine negle, hvor presset man egentlig var.

Filmet om efteråret

Det er lave en film om 1850’erne er selvfølgelig en fiktion, men det var vigtigt for Michael Noer, at filmen blev optaget på præcis samme tidspunkt som handlingen foregår, om efteråret.

– Det var meget vigtigt. Høsten slår fejl, og hvis man går mod frosten uden nok hø på loftet og mad i maven, så kan det gå grueligt galt, siger han. Der var enormt koldt i kirken, husker Noer:

– Men der var så god en klang, så det blev bare så godt, kostymerne passede bare til kirkens interiør, det var bare så godt.

Statister er ikke statister

“I filmen medvirker en del lokale statister. Hvordan gik det?”

– Det var super. På den måde er det også dejligt at arbejde sammen med en som Jesper Christensen, som alle jo kender og har det godt sammen med, lyder det fra Michael Noer.

– Jeg bruger statister, men jeg bruger sjældent statister som statister. Jeg synes, at det er meget vigtigt at alle bidrager, og føler at de er en del af processen, og ikke bare en del af baggrunden.

Historieforfalskning

Mange af den nyere tids historiske film er baseret på skønlitteratur, men ikke “Før frosten”.

– Jeg fandt på historien gennem mange års research, det har jeg brugt rigtigt lang tid på.

Men jo mere research jeg lavede, jo mere talte jeg med forskellige historikere. Men man skal jo gøre sig klart, at film også er en form for historieforfalskning, fordi det jo svarer til, at man om to hundrede år filmatiserede en ny film om vor tid, siger Michael Noer.

Det autentiske billede

Men det er vigtigt at lave grundlæggende research ud fra den tid, som man skal fortælle om, mener instruktøren:

– Der var jo ikke nogen fotografier, men vi kunne finde sange, dokumenter om hvordan man havde lavet kirken, papirer med ægteskabskontrakter, og på den måde se hvad det var for nogle bønder og fiskere, som levede dengang. På den måde fik vi skabt et ganske autentisk billede af hvordan f.eks. bonden var afhængig af årstider, tidspres i for hold til de forskellige sæsoner.

»Bonderøven« i kulissen

Michael Noer har brugt konsulenter fra Nationalmuseet, men også en DR-stjerne.

– Jeg har brugt Frank Erichsen, Bonderøven, til at hjælpe med redskaber og den slags.

Det har været enormt spændende at få valid historisk inspiration på den måde.

Som en sidebemærkning er det også derfor det er meget beklageligt at DR skal spare, for hvis de bliver ved med at skære ned, så ender DR måske ligesom med kirken i Højerup, siger Michael Noer med et smil.

Baggrund for nutiden

Instruktøren finder, at det også har været spændende at arbejde med datidens moral, selv om vi nok ikke ville kunne lever efter den i dag.

– På samme måde som det er meget nemt at pege fingre af andre samfund i dag med arrangerede ægteskaber og andre forhold. Man bliver nødt til at se det i en historisk kontekst. Det handler om hvilket livsgrundlag man har. Og det er ikke altid om religion, men også om rent praktiske ting.

Min pointe med filmen er også, at hvis ikke vi går lidt tilbage i tiden, så kan vi ikke forholde os til hvorfor vi har det som vi har i dag.

– Jeg har lært enormt meget selv af at lave denne historiske research. så hvis publikum bare er halvt så interesseret som jeg, så tror jeg at man får en god oplevelse, slutter Michael Noer.

sky

Skriv en kommentar