(Last Updated On: 1. maj 2018)

Bærproducent tror på ny fremtid for Stevns’ smagfulde mørkerøde juvel

Preben Troels-Smith ved mere om stevnskirsebærret end man kan læse sig til. Bag ham ligger de marker der frem til 2005 var plantet med 22 hektar smukke blomstrende kirsebærtræer. (Foto: Klaus Slavensky)

Klippinge: Forfatteren Morten Koch skrev engang novellen “Kærlighed og kirsebær”.

Det er uvist om formanden for Bæravlerforeningen, Preben Troels-Smith, har læst denne fortælling, men han har om nogen kærlighed for stevnskirsebærret.

Op- og nedture

I 1965 plantede han de første 13.000 stevnskirsebærtræer i Klippinge.

Bærrene blev bl.a. brugt til at fremstille kirsebærvinen Elsinor, som rejsekongen Stig Elling omtaler i sine erindringer i forbindelse med et arrangement ved Kronborg.

– Vi leverede bær til Vallø Saft. Der var stor eksport til bl.a. Tyskland, men EF-forordninger fik sat en stopper for det, fortæller Preben Troels-Smith, der husker at ét år var høsten på 125.000 tons. Alle ville have stevnsbær, og hans Råhovedgård blev betalt på et år. Men han har også oplevet, at høsten skuffede flere år i træk.

Preben Troels-Smith har været hele turen med. Fra gode år i 1970-80’erne, hvor også kasserede bær blev til koncentreret sirup.

– Farve, sukker og syre, lyder det fra Preben Troels-Smith, og så tilføjer han: Ikke smag.

Underforstået, at det netop er smagen, som er juvelen i stevnskirsebærret.

Kærlighed til Birgitte

Men da Vallø Saft var en saga blot, konkurrencen med industriprodukter tiltog sammen med barske EU-regler og det faktum at stevnskirsebærret er krævende at dyrke, betød det et stop for kirsebæreventyret i Klippinge, og de 22 hektar lands sidste træer blev ryddet i 2005.

I dag dyrker Preben Troels-Smith ribs, men han kan stadig tale varmt om “Birgitte”. Den dejlige gamle kirsebærsort, som blev udvalgt i Danmark for over 100 år siden blandt nogle af de vildtvoksende surkirsebær på denne tid. Et lille bær med højt syreindhold og masser af farvestof. En fantastisk sort som eksempelvis kan anvendes til saft og kirsebærvin.

– Stevnskirsebærret vil gerne have godt organisk gødning. Ikke for meget kvælstof, forklarer Preben Troels-Smith, og fortsætter:

– Den passende højde er tre meter, og så skal der ikke være blomster på de lange skud.

Masser af muligheder

Den inkarnerede bæravler har mange og lange tekniske forklaringer på stevnskirsebærrets fortræffeligheder, som kan koncentreres i dette mantra: det skal smage godt.

– Det er realistisk at få stevnskirsebærret tilbage, hvis man lærer folk at sætte pris på den smag som er unikt for stevnskirsebærret, lyder det fra bærmaestroen.

– Vi går op i egnsretter, så navnet er vigtigt. Vi har i årevis vidst at det er sundt. Og alt er muligt, ikke kun som saft, vin eller marmelader. Det kan indgå i is, i pølser. Men det skal planlægges grundigt, hvis det skal blive en succes. Stevnsbærret er for suverænt til at ende som en døgnflue, slutter Preben Troels-Smith.
sky

 

Skriv en kommentar