(Last Updated On: 24. juli 2017)

Vallø: Fem til seks opbrudsmærker på døren tyder på, at der formentlig er anvendt et koben til at bryde en køkkendør op i forbindelse med et indbrud begået i en virksomhed beliggende på Vallø Slotsgade natten mellem torsdag og fredag. Efterfølgende er der fjernet en tværliggende sikringsstang, hvorefter indbrudstyvene har fået adgang til køkkenet.

Det eneste sted alarmen er blevet udløst, var i køkkenet, og der er ikke tegn på færden i de resterende rum.

Der er stjålet 12 Arne Jacobsen skalstole – FH stol 3107 Basic Læder H. 46,5 centimeter, blankforkromet.

Indbruddet blev begået fredag den 21. juli kl. 2.13.

 

Skriv en kommentar