(Last Updated On: 27. november 2017)

Strøby Egede: Ved et indbrud begået på Bakkegårdsvej er der stjålet et Ebel guldur, et Canon d600 spejlrefleks kamera med taske, et Sigma 18-200 objektiv, en halskæde i hvidguld med et hjertevedhæng med en lille brillant samt en guldhalskæde med et hjertevedhæng.

Indbruddet er begået på et tidspunkt mellem fredag den 24. november kl. 15 og lørdag den 25. november kl. 12.

Ifølge politirapporten er gerningsmanden efter al sandsynlighed kommet ind ved at bryde et vindue op ind til et børneværelse.

Indbrudstyven har bevæget sig rundt i husets badeværelse, soveværelse, stue og kælder, hvor skabe og skuffer er blevet gennemrodet.

Skriv en kommentar