(Last Updated On: 31. marts 2014)

Stroby-Amatorteater
Skuespillerne har i vinterens løb lagt store kræfter i at indstudere året forestilling, og de lykkedes rigtig godt på scenen til de tre forestillinger. (Foto: Strøby Amatørteater)

STRØBY: Byens forsamlingshus summede af aktivitet i den forgangne weekend, hvor Strøby Amatørteater opførte lystspillet ”En Tombe Nat”. Stykket blev overværet af omkring 250 tilskuere fordelt jævnt over de tre forestillinger. ”Vi er meget glade for den store tilslutning, som årets forestilling har fået, og det er mit indtryk, at publikum var godt tilfredse med såvel skuespillernes præstationer på scenen, som med det sociale samvær, der er i forbindelse med forestillingerne – noget som vi i Strøby Amatørteater har gjort til vort varemærke”, udtaler formanden for Strøby Amatørteater Erik Buch. ”Udover glæden ved at spille teater, så har vi jo også en økonomi, der skal hænge sammen. Derfor er vi rigtig glade og taknemmelige for den sponsorstøtte, vi har fået fra en række lokale erhvervsdrivende, og jeg vil gerne rette en stor tak til disse virksomheder. Sammen med den gode tilskuertilslutning danner det rammen for, at vi kan fortsætte med at drive amatørteater i Strøby”, fortsætter Erik Buch. Den lille amatørteaterforening i Strøby hviler dog ikke længe på laurbærrene. I nær fremtid tager foreningen hul på planlægningen af næste års forestilling. En forestilling der bliver noget specielt, for i 2015 kan foreningen fejre sit 60 års jubilæum – mon ikke de glade amatørskuespillere ryster op med noget ekstraordinært.

 

Skriv en kommentar