(Last Updated On: 11. januar 2019)

Store Heddinge: De frivillige i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Løjes Gård ved Østergade modtager hyppigt poser med genbrugsting til butikken. Og indholdet i poserne kan både være tøj, sko, legetøj, køkkenudstyr, pyntegenstande og meget andet godt, som kan sælges.

Lørdag den 5. januar om formiddagen fik butikken indleveret en pose. I posen var, under et antal effekter af mindre værdi, et stort pengebeløb i kontanter.

Butikkens personale undrede sig over beløbets størrelse og kontaktede derfor politiet.

Politiet sendte en patrulje til butikken og afhentede pengene, der blev taget med som hittegods.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at pengene nu er i politiets varetægt, og at det er politiet, som står for at udlevere pengene.

Ejeren kan rette henvendelse med en nærmere beskrivelse af de indleverede effekter, og skal kunne godtgøre at være rette ejer.

Politiet vil af den grund ikke yderligere oplysninger om de indleverede effekter, men det kan oplyses, at pengebeløbet er femcifret.

Skriv en kommentar