(Last Updated On: 30. oktober 2017)

Det var budskabet i en udtalelse i Stevnsbladet i juni 2017 fra Hr. Thor Grønbæk. Det blev forsøgt indpakket i, at man i løbet af seks måneder ville arbejde på og komme med et forslag til et alternativ. Det vil sige, at man i december 2017 og naturligvis helt tilfældigt efter valget i november vil fremsætte løsningsforslaget.

Der er dog også et enkelt spørgsmål, der trænger til at blive kommenteret af politikerne. Er det rigtigt, at man i løbet af en kortere periode ønsker at nedlægge samtlige de steder i kommunen, hvor ældre medborgere kan samles, eller er det kun i Strøby – Strøby Egede området?

De tider, hvor de valgte politikere følte sig ansvarlig for at repræsentere og arbejde for hele kommunen, er åbenbart forbi, så til alle vælgerne i Strøby – Strøby Egede området er der desværre kun det råd, at hvis de opstillede kandidater ikke inden valget klart kommer med deres holdning til nedlæggelsen af Strøbyhjemmet, så er der ikke andre muligheder end at stemme på de lokale kandidater. En trist men åbenbart nødvendig beslutning.

Ove Poulsen

Skovbrynet 9

Strøby

 

Skriv en kommentar