(Last Updated On: 15. juni 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 24 besøgte vi en af kommunens sygeplejeklinikker.

Kommunen er også Kristina

“Jeg er ikke bare perfekt, jeg er også sygeplejerske”. Dette er frit oversat fra en kampagne for sygeplejersker i England. Og det var dér, det hele begyndte, med legenden Florence Nightingale, der tog sig af de syge og sårede under Krimkrigen (1853-1856). Dengang var hun 34 år, ligesom Kristina Laursen, som er sygeplejerske på Stevns Kommunes sygeplejeklinik i Hårlev.

At være sygeplejerske er ikke kun baseret på et bankende omsorgsgen. Det er et krævende arbejde, det kræver en solid uddannelse. Det handler om liv og død.

I 1876 startede Københavns Kommunehospital en egentlig sygeplejerskeuddannelse, der kom til at danne skole på alle sygehuse i Danmark.

Det er i disse pionerers fodspor, Kristina træder hver morgen klokken syv, når hun starter arbejdet på klinikken.

Det handler om hjælp til selvhjælp

Der er fire sygeplejeklinikker på Stevns: i Strøby Egede, i Rødvig, i Store Heddinge og i Hårlev. Her kan alle borgere komme, hvis de har behov for f.eks. sårpleje, medicindosering, sundhedssamtaler, rådgivning og vejledning. Ingen henvisning, bare direkte fra gaden. Åbent hverdage 9-11, derudover efter aftale. Det er gratis, dog med egenbetaling på fast medicin.

– Mange vil gerne have hjælp til selvhjælp, fortæller Kristina og uddyber:

– Det kan være borgere, som kan transportere sig selv, som vil være uafhængige af hjemmeplejen. Det kan være børn med kroniske sygdomme. Men det er primært folk over 65 år.

Fleksibel og personlig behandling

Kristina og hendes 33 kolleger har ifølge leder af sygeplejen Lone Petersen mellem 630 og 690 borgere at tilse. Nogle i hjemmet, andre på klinikkerne. Tallet er stigende. Der kommer cirka 65 nye borgere til om måneden, og der er færre, der falder fra, end der tilgår.

Der bliver nemlig lagt flere og flere behandlingsopgaver ud til kommunerne, f.eks. fra hospitalerne, så derfor sker der hele tiden en opgradering af personalet, og nye fokusområder inddrages. I 2018 er det akutsygeplejen, det gælder.

Kristina begynder dagen med administrative opgaver: læse journaler, kontakte læger, forberede borgerbesøg, svare på telefonforespørgsler. Hun er også det direkte bindeled til pårørende.

– Vi er ikke bundet til en begrænset tid, som hos praktiserende læger, siger Kristina, mens hun gør klar til at modtage en borger.

– Vi bestemmer selv, hvor lang tid en behandling skal tage. Der kan være borgere, som har været indlagt, og som ikke rigtigt fik fat på alt det, der skete på hospitalet. Hvad står der i journalerne? Så forklarer vi de “svære lægeord”. Jeg kan også altid trække på kolleger, for sundhedscentret er tværfagligt, så vi kan lidt af hvert, smiler Kristina overbevisende.

Partnerskab: Trygheden er gensidig

Hun er der hver dag og fremhæver, at det skaber tryghed for borgerne, at de møder den samme, og at det også er gensidigt. For så kan sygeplejersken følge forandringer, både de gode og de dårlige. Og behandlingen sker altid på borgernes præmisser, de bestemmer, hvornår besøgene stopper, og de selv overtager, f.eks. medicindosering.

Kristinas borgeraftale dukker op. Det er en sårbehandling. Det er trygt at komme på klinikken, siger han og kalder Kristina for en engel. Så er vi tilbage ved Florence, men i modsætning til miss Nightingale har Kristina en professionel uddannelse og syv års arbejdserfaring bag sig, de seneste fem i Hårlev.

Lysten til plejearbejdet begyndte i barneårene, og i gymnasietiden stod den på køkkenhjælp på et plejehjem i Køge. Så steg hun i graderne og var forbi en øre-næse-hals på Køge Sygehus gynækologisk på Næstved Sygehus, og mens hun studerede, var hun blandt andet i praktik hos en psykiatrisk afdeling i Næstved og på neurologisk afdeling i Vordingborg.

Crossfit, yoga and all that jazz

Kristinas alsidighed favner også fritidsinteresserne, konditionsprogrammet crossfit og yoga.

Ikke just yin og yang kunne man tro, men det meditative går ifølge Kristina godt i spænd med styrketræningen.

– Som sygeplejerske er man jo “på”, og yogaen giver ro, lyder det fra et menneske i kontrol, hvilket nok også er en fordel med to børn og hver fjerde weekend som nattevagt. Ind imellem er der dog tid til lidt jazz i Hugos Gård i Køge.

Det kræver overblik og nærvær at passe på os. Mere arbejdspres, øget koordinering, så Dansk Sygeplejeråd har i mange år arbejdet på, at sygeplejersker skal have mulighed for at tage en akademisk uddannelse som overbygning på grunduddannelsen. 150 års sygeplejerskeuddannelse er stadig parat til nye udfordringer, og det samme er Kristina, for nu banker næste borger på for at få hjælp til sundhedsfremme og forebyggelse.
sky

Fakta:

Udgifter til sygepleje og sygeplejeklinikker indgår i den integrerede døgnpleje, som er budgetteret med 136 mio. kr. i 2017.

Udgifterne til sygepleje og sygeplejeklinikker udgør samlet 20,8 mio. kr., heraf løn ca. 13,4 mio. kr.
Sygeplejeydelser, som udføres af hjemmeplejens personale udgør ca. 6,5 mio. kr., og sygeplejeartikler, medicin m.v. udgør ca. 0,9 mio. kr.

Tidligere artikler i serien:

 

Skriv en kommentar