(Last Updated On: 6. juli 2018)

Helge Olsen håber at så mange som muligt vil optræde i hans protest t-shirt, når den nye sportshal i Rødvig åbner.
(Foto: Klaus Slavensky)

Rødvig: Helge Olsen får panderynker når han hører navnet “Sydstevnshallen”.

Ligesom bonden i H.C. Andersens eventyr ikke tålte synet af degne, så kan han ikke klare bip-bip navnet, hvorfor han har produceret t-shirts med “Rødvighallen”.

Skal hedde Rødvighallen

Sydstevns er Lyderslev, forklarer han, og taler om at navnet er forbundet med kroket og truckerstævne, ikke en sportshal.

– Det er manipulation, ikke information, at kalde den nye hal i Rødvig andet end Rødvighallen, lyder hans dom, og han tilføjer:

– Det hedder Hårlevhallen, Hellestedhallen, Strøbyhallen og så videre, lyder argumentet.

Gratis t-shirts

Derfor har han foreløbig produceret 30 t-shirts med påskriften “Rødvighallen” i rød-hvide farver. Rød for Rødvig, og hvidt for stevnskridt.

Hvis man vil stå iført disse t-shirt når den nye hal i Rødvig åbner, som forventet i august, så får man den gratis.

– Den kan afhentes efter først-til-mølle princippet på Rødvig Strandvej 16 i dagene 10.,11. og 12. august, oplyser Helge Olsen.

sky

 

Skriv en kommentar