Teateravisen anbefalede »Peltzz« varmt: »Det er super enkelt, og det tager kegler.«

Hårlev: Teatret Kriskat kommer til Hårlev Bibliotek med forestillingen »Pelzz« lørdag den13. januar kl. 11.

For de allermindste

Det er noget så sjældent, som en forestilling for de allermindste. Fra et halvt år til tre år.

Teater Kriskat optræder med er et pelset univers, de små publikummer får fornøjelse af sammen med deres voksne.

Der ligger en stor pelsklump på gulvet. Den ægger fantasien, og man får sådan en lyst til at røre ved den. Den har ingen øjne. Mon det er et dyr?

Bestil billetter i forvejen

Teatret Kriskat inviterer således de allermindste på opdagelsesrejse i et forunderligt pelspjusket landskab.

Stykket varer 25 minutter, og så er der lige så lang tids leg i scenografien, som er lavet af Annika Nilsson .

På scenen er Heidi Katzenelson og Katharina Kamber.

Billetter til 60 kr. købes på Stevns Teaterforenings hjemmeside: www.stevns-teater.dk, og det er klogt, for de koster 125 ved døren.

Det er både voksne og børn, som skal have billet.

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.