Tesfaye fastholder Støjbergs lov om håndtryk

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Udlændinge- og integrationsminister ønsker at besøge provinskommuner som Stevns, og overvære grundlovsceremonier.

Mattias Tesfaye er ikke indstillet på at ændre på den tidligere regerings udlændingestramning nummer 100, den såkaldte ”håndtrykslov” (Lovbekendtgørelse nr. 1029), som bl.a. handler om at kommunalbestyrelserne skal varetage ceremonier med håndtryk i forbindelse med statsborgerskab.
Dengang udtalte Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet ville stemme ‘gult’, hvilket var i samklang med en række borgmestre fra både Venstre og Socialdemokratiet, som var villige til at droppe krav om håndtryk, selv om det betød, at de så risikerede at blive retsforfulgt.

Udlændingepolitik er blevet stresset
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger i et eksklusivt interview med Stevnsbladet, at han ikke har travlt med at fjerne kravet om håndtryk, selv om samtlige af regeringens støttepartier stemte mod loven.
Enhedslisten har netop forespurgt ministeren om dette.
– Det vil kræve en decideret lovændring hvis man skal fjerne kravet om håndtryk, og jeg har på ingen måde travlt. Jeg synes faktisk, at en del af problemet med udlændingepolitikken er, at det er blevet lidt stresset, siger Mattias Tesfaye og uddyber:
– Det er en af de mest ændrede love, som vi overhovedet har i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig, at vi nogle gange trak vejret dybt ind, og undersøgte hvordan lovgivningen fungerer, stille og roligt, og i tæt dialog med de mennesker, som bliver påvirket af den, f.eks. de danske borgmestre.

Ministeren er velkommen Mattias Tesfaye har besluttet sig for, at tage ud til nogle af de grundlovsceremonier, som afholdes i provinsen.
– Det er jo en appel til danskerne om, at have tålmodighed nogen gange, og prøve at lade lovgivningen virke, før vi pludselig ændrer det hele. Og så er det en appel til borgmestrene om, at hvis nogen skulle have lyst, så sende mig en invitation, så vil jeg meget gerne kigge forbi og deltage i grundlovsceremonierne, lyder det fra Udlændinge- og integrationsminister.
Borgmester Anette Mortensen fra Stevns:
– Hvis ministeren er interesseret i at overvære en sådan ceremoni på Stevns, så er han velkommen.

Nationalisme og symbolpolitik Ministerens udmelding vil måske ikke glæde alle hans partifæller på Stevns, da flere af dem fandt loven ”nationalistisk” og for ”symbolpolitik” da kommunalbestyrelsen den 26. juni debatterede ceremonien.
Syv medlemmer fra forskellige partier synes, at ceremonien var „unødvendig og spild af ressourcer”. Den socialdemokratiske gruppe blev delt midt over, da kommunalbestyrelsesmedlem Steen Nielsen (S) bad om en protokollering, som kaldte grundlovsceremonien for „unødvendig og spild af ressourcer”.
– Det her er en frygtelig form for nationalisme og en påduttet symbolpolitik, som ikke er værdigt for det danske samfund, sagde han.
Han fik straks opbakning fra partifællerne Henning Urban Dam Nielsen og Anne Munch, og både Enhedslistens to medlemmer og Mogens Haugaard og Jørgen Larsen fra Nyt Stevns tilsluttede sig protokollatet.

Ingen grund til panik
– I Socialdemokratiet synes vi, at man skal give hånd til både kvindelige og mandlige borgmestre, siger Mattias Tesfaye til Stevnsbladet.
– Det med ligefrem at skrive det ind i lovgivningen, at det skulle ske uden handske, håndflade mod håndflade, det var måske at skyde gråspurve med kanoner, før vi overhovedet vidste om der var et problem, siger Mattias Tesfaye, som nu har besluttet sig for, at tage ud til nogle af de grundlovsceremonier, som skal holdes, langt væk fra København, prøve at komme ud på et helt almindeligt dansk rådhus, spise nogle saltstænger og deltage i denne lille festlige højtideligholdelse af de kommende danske statsborgere, som han formulerer det.
– Og så prøve at snakke med nogle af dem, som har søgt dansk statsborgerskab, som lever op til alle reglerne, og som deltager i denne lille festlige begivenhed på rådhusene, og så hører hvad de tænker om disse nye ceremonier, som jeg grundlæggende synes er positive, og så snakke med borgmestrene og det kommunale Danmark, og høre hvordan de oplever ceremonierne, og så vil jeg i hvert fald prøve at deltage i nogle kommunale ceremonier, få en ordentlig snak med de danske kommuner om hvordan de oplever det.  Og hvis det er foregået fuldstændigt uproblematisk, så er der jo ingen grund til panik.
Så synes jeg bare, at vi skal fortsætte, lyder konklusionen fra ministeren.
– Men skulle der rejse sig en storm af kritik fra de danske borgmestre, så vil jeg helt sikkert også lytte til det. Så i stedet for, at diskussionen skal foregår helt oppe på det principielle niveau i København, så vil jeg inviterer mig selv ud et sted i provinsen, til f.eks. Stevns, tilføjer han.

Vi skal ikke opfinde problemer

Udlændinge- og integrationsminister henviser til praksis med halvårlige lovforslag om nye statsborgere, som skal besluttes i Folketinget, og et sådant kommer til oktober, og efterfølgende skal kommunerne så arrangere de såkaldte grundlovsceremonier.

“Betyder det, at hvis der er noget problematisk i afviklingen af ceremonierne, så vil der, om muligt, først kunne laves en ændring af loven i foråret 2020?
– Lad os sætte os ned, når vi har konkrete erfaringer, stille og roligt uden dramatik, og forholde os til om det giver nogen mening at have skrevet ind i loven, at det skal være uden handske, håndflade mod håndflade, eller om det har givet anledning til alt for meget tumult, eller om det ikke har været nogle rigtigt gode grundlovsceremonier. det tror jeg faktisk, at de kan gå hen og blive, hvor det ikke giver anledning til problemer.
– Og så synes jeg, at vi skal løse problemer, som findes i virkeligheden. Vi skal jo ikke opfinde problemer, som jeg nogen gange synes, at der har været en tendens til, siger Mattias Tesfaye.

Vil se loven fungere i praksis

“Så du vil tjekke om problemerne findes i ‘virkeligheden’, og så tager du først stilling til eventuel lovændring når vi når frem til foråret 202o?

– Det kommunale Danmark plejer jo at være meget konstruktive, så jeg håber, at man vil være indstillet på, at når loven har fungeret et stykke tid, at vi kan få evalueret disse ceremonier i sin helhed, og finde ud af om de fungerer efter hensigten.
– Vi har i Socialdemokratiet været meget glade for de nye ceremonier, og de er jo meget andet end et håndtryk, for det er jo en højtideligholdelse af det, at blive en dansk statsborger, og få mulighed for at sige hej til borgmesteren, og jeg tror da også at der nogle steder vil blive taget et billede til lokalavisen, have familien med og fejre det.
– Jeg synes, at det er synd, hvis det hele ender med om man skal give hånd eller ej. Så derfor vil jeg lige starte med at deltage i nogle af disse ceremonier og se hvordan det hele fungerer i praksis, slutter ministeren.

sky