(Last Updated On: 24. august 2017)

Valløby: Der har været indbrud i et hus på Bakkehældet, hvorfra der er stjålet en bærbar computer af mærket Lenovo, kontanter og muligvis smykker. Forurettede havde ved anmeldelse til politiet ikke det fulde overblik over stjålne genstande.

Gerningsmanden har brudt flere vinduer op, har derefter været rundt i hele huset og har forladt huset via en nordvestvendt terrassedør. Flere vinduer var efterladt åbne.

Indbruddet er begået på et tidspunkt mellem tirsdag den 22. august kl. 21 og onsdag den 23. august kl. 6.25.

I nogenlunde samme periode – ifølge politirapporten mellem mandag den 21. august kl. 17 og onsdag den 23. august kl. 18.30 – har der været indbrud i et hus på Sognevej. Bakkehældet og Sognevej støder op til hinanden.

Her har indbrudstyven ligeledes forsøgt at afliste flere vinduer, det ene med succes, og der er spor efter færden i hele boligen samt i et værksted og et skur.

Ved anmeldelse havde husets ejer ikke overblik over stjålne genstande.

Til gengæld har politiet fået et signalement af gerningsmanden: En mand iført hættetrøje medbringende en spade.

 

Skriv en kommentar