(Last Updated On: 20. februar 2017)

Stevns: Ved tidsfristens udløb lørdag den 18. februar kl. 24 var der indkommet to forslag til spidskandidat for Venstre til det kommende kommunalvalg i Stevns kommune.

Den ene kandidat er nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Anette Mortensen, den anden er tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Petersen. Det oplyser bestyrelsen i Venstre Stevns på partiets lokale hjemmeside.

Der har således ikke meldt sig andre udfordrere på banen op til partiets opstillingsmøde, som afholdes tirsdag 28. februar. Her skal medlemmerne derfor vælge, om det er Flemming Petersen eller Anette Mortensen, der skal være borgmesterkandidat for Venstre Stevns til kommunalvalget i november.
rmh

 

Skriv en kommentar