(Last Updated On: 31. januar 2019)

Strøby Egede: Midt- og Vestsjællands Politi modtog tirsdag den 29. januar kl. 19:08 melding om et færdselsuheld på Stevnsvej i Strøby Egede.

Frontalt sammenstød

En cyklist og en knallertkører var stødt frontalt sammen, og to ambulancer var sendt til stedet.

Politiet fik på uheldsstedet kontakt til en 12-årig dreng fra Køge, der havde kørt på cykel på cykelstien syd for Stevnsvej i østlig retning. I modsat retning var en 38-årig mand fra Køge kørt på en 30-knallert, og af ukendte årsager var de stødt frontalt sammen.

Spirituspåvirket knallerist

Begge blev bragt til skadestuen i Køge til undersøgelse og behandling for diverse knubs i anledning af uheldet.

Da den 38-årige var påvirket af spiritus under kørslen på knallerten, fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet afventer nu analyseerklæringen fra blodprøven, før sagen kan afgøres.

Stevnsvej var spærret for trafik i begge retninger i ca. 15 min. i forbindelse med indsatsen på uheldsstedet.
sky

Skriv en kommentar