(Last Updated On: 19. juli 2019)

Stevns: I weekendens udgave af politirapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi var ikke mindre en ni anmeldelser om indbrud eller forsøg herpå på adresser i Stevns Kommune.

Torsdagens rapport indeholder yderligere tre anmeldelser.

På et tidspunkt mellem den 7. og 14. juli har der været forsøg på indbrud i et hus på Bakkehældet i Valløby. Det er blevet ved forsøget, idet der kun er tegn på færden udenfor i haven omkring et vindue, som er forsøgt åbnet – uden held og intet er stjålet.

De to øvrige anmeldelser kommer fra husejere i Hårlev, hvor der er begået indbrud på hhv. Venøvej og Nymøllevej.

På Venøvej er et bryggersvindue blevet brudt op, og husets bryggers og et gæsteværelse er blevet rodet igennem. Gerningsmanden har formentlig brugt bryggersdøren som udgang, men hvorvidt der er stjålet noget, fremgår ikke af politirapporten. Indbruddet har fundet sted i perioden mellem den 8. og 18. juli.

Om der er stjålet noget i huset på Nymøllevej er heller ikke anført. Og hvordan tyven er kommet indenfor i huset er ligeledes uvist. Selvom der er mærker ved et af vinduerne, er der ingen tegn på indstigning, og alle udvendige vinduer og døre samt garageport er lukket og aflåst. Der har været færden i alle rum. Her er indbruddet begået på et tidspunkt i perioden fra den 16. til 18 juli.
rmh

Skriv en kommentar