(Last Updated On: 14. november 2017)

Af: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Nyt Stevns

Turismen i Danmark bidrager til statskassen med omkring 34 mia. kr. Derfor er turisme ikke ubetydelig i forhold til at skabe arbejdspladser og indtjening til at styrke de kommunale kærneværdier.

På Stevns er turismen i en stærk fremgang, og vi har et kæmpe potentiale liggende lige for vores fødder.

Arbejdsgruppen for bevarelse af koldkrigsmuseum Stevnsfort startede i 2002, og museet åbnede i 2008, et besøgscenter i Boesdal er sat i proces, og jeg har store forventninger til, at det realiseres inden for de kommende år, men det er et kæmpe projekt, og det tager naturligvis sin tid, lige som koldkrigsmuseet gjorde.

Det tværkommunale samarbejde med Faxe, Vordingborg og Næstved fungerer godt. Via dette samarbejde henter vi mange turister fra blandt andet Holland, Tyskland og Sverige til Stevns.

Disse gæster skal naturligvis guides rundt på Stevns, når vi modtager dem. Derfor skal vi løfte vores lokale turistinformation til at klare denne opgave med uddannelse og bedre fysiske rammer.

Vi skal på Stevns tænke turismen som et erhverv. Derfor er det mit forslag, at vi i den nye kommunalbestyrelse lægger turismen og erhvervet under et og samme udvalg, det vil give rigtig god mening.

Med venlig hilsen
Borgmester
Mogens Haugaard Nielsen, Nyt Stevns

 

Skriv en kommentar