(Last Updated On: 15. oktober 2018)

Har du et klenodie, som du gerne vil kende prisen på eller vide mere om? Så er muligheden der, når TV ØST optager »Mit kæreste Eje« i Lille Heddinge Forsamlingshus torsdag den 25. oktober. Sille Roulund stiller de gode spørgsmål, mens Steffen Dinesen vurderer de gamle effekter. (Pressefoto)

Lille Heddinge: Det populære tv-program er igen på vej til Stevns. Det har tidligere været sendt fra bl.a. Hårlevhallerne, men nu sker det fra Lille Heddinge.

En god historie

Regionen bugner af sjove gamle ting og smukke antikviteter.

Nogle af dem kan man se i »Mit kæreste Eje.« I hvert program viser nogle seere deres kæreste eje frem og fortæller lidt om baggrunden, hvis de kender den.

TV Øst’s vurderingsekspert Steffen Dinesen supplerer oplysningerne, og giver en kontant vurdering af genstanden. Tv-værten er Sille Roulund.

Torsdag den 25. oktober

TV Øst optager denne gang ”Mit Kæreste Eje” i Lille Heddinge Forsamlingshus.

Det sker torsdag den 25. oktober fra 14 til 18.

Lille Heddinge Forsamlingshus ligger på Skørpingevej 5.

Publikumtilmelding

Det er muligt at blive publikum, men så skal man tilmelde sig på enten mail eller telefon: formand@lilleheddingeforsamlingshus.dk eller på mobil: 20 99 03 57.

”Mit kæreste eje” sendes på TV ØST hver mandag kl. 19.50.
sky

Skriv en kommentar