(Last Updated On: 8. december 2017)

Sjælland: I det forløbne døgn er der forøvet indbrud i 12 biler forskellige steder i politikredsen.

Politiet advarer derfor mod, at man efterlader ting i bilen, der kan ses udefra, idet dette kan friste tyvagtige sjæle til at lave indbrud og f.eks. stjæle tasker m.v.

Politiet oplever også en del anmeldelser fra ejere af varebiler, hvor der ofte stjæles værktøj til store værdier. Her opfordres til, at man mærker sit værktøj og sikrer sig, at man ikke kan se indholdet i varerummet udefra, ligesom politiet anbefaler, at man deaktiverer åbning af varerum fra selve førerkabinen.

Skriv en kommentar