(Last Updated On: 8. juli 2019)

Bjarki Gunnarsson i midten, sammen med to kammerater fra Horisonten STU, hvor han fandt tryghed og social støtte.
(Foto: Pia Gissel)

Stevns: En 20-årig autistisk ung mand fra Klippinge, som har gennemført en STU-uddannelse for unge med særlige behov, søger Stevns Kommune om midlertidig botilbud på Horisonten STU i Store Heddinge, indtil han finder egen bolig.

Kommunens svar er: Nej.

Kommuner svigter

Stevnsbladet har kontaktet Landsforeningen Autisme for at høre om dette kommunale afslag kan have sin rigtighed, da familien er fortvivlet over udsigten til manglende støtte.

Landsformand Heidi Thamestrup siger:

– Den sag I har fat i ligner mange andre sager som vi ser i Landsforeningen for tiden, og iøvrigt har set mange af igennem de sidste ca. fem år. Kommunerne svigter deres forsyningsforpligtelse, servicelovens § 4, på trods af at Ankestyrelsen har lavet en principafgørelse i 2013, der klart siger, at hvis en borger indfrier betingelserne for et § 107 eller et §108 tilbud, så skal borgeren have det, lyder det fra Heidi Thamestrup.

Sådan siger lovgivningen

I Servicelovens § 107 står, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Og under stk. 2.2 præciseres det, at dette tilbud er tænkt “til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.”

I strid med klagenævnet

Den unge mand hedder Bjarki Gunnarsson, og han og hans familie har henvendt sig til Stevnsbladet fordi de finder sig uretfærdigt behandlet.

Bjarki Gunnarsson har gået i specialklasse i hele sin folkeskoletid, og fik sin autismediagnose som 15-årig. Han gik på en særlig efterskole, men da han skulle starte på Horisonten STU, krævede kommunen, at han skulle i et prøveforløb før han kunne bo på uddannelsesstedet.

Ifølge Foreningsfællesskabet Ligeværd strider kommunens handlemåde mod en afgørelse fra Klagenævnet for Specialundervisning.

Ud om en måned

Det lykkes for Bjarki Gunnarsson at gennemføre uddannelsen, og ifølge tidligere vurdering fra Horisonten er hans “gennemgribende udviklingsforstyrrelse livslang”.

På trods af professionel diagnose om infantil autisme, og dermed behov for socialpædagogisk støtte, meddeler Sundhed- og Omsorgsforvaltningen den 24. juni i år, at han “ikke har ret til ophold på Horisonten fra den 31. juli. 2019”.

Han har således en måneds tid til at finde en bolig, på trods af, at Sundhedsministeriet beskriver, at infantile autister er præget af mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil, forstyrret eller forsinket udvikling af sproget, og mangelfuld udvikling af evnen til social kommunikation.

Uenig – så klag

Bjarki Gunnarsons mor, Anne Ljungholm, føler at hun har løbet panden mod en kommunal mur, og på trods af, at familien har haft møde med borgmester Anette Mortensen (V), så fastholder både forvaltning og politikere afslaget.

– Alle henvendelser til kommunen bliver behandlet i den relevante myndighed ud fra en konkret og individuel vurdering, som medfører en afgørelse i sagen. Den begrundede afgørelse som bliver sendt til borgeren, er vedhæftet en klagevejledning, hvori det er beskrevet, hvordan borgeren kan indgive en klage over afgørelsen, hvis man ikke er enig i den, siger centerchef Dorthe Holmboe.

Tillid til sagsbehandlingen

I Servicelovens § 107, står at kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Og under stk. 2.2 præciseres det, at dette tilbud er tænkt “til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.”

– Det er rigtigt, at det formelt set er kommunalbestyrelsen der træffer sådanne afgørelser, lige som det er på en række andre områder, lyder kommentaren fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Henning Urban Dam Nielsen (S).

– Kompetencen er dog i det daglige givet videre til vores forvaltning, der har de faglige kompetencer til at behandle sagerne i henhold til lovgivningen. Dette har jeg tillid til sker, og hvis en borger ikke er enig i en afgørelse, er der klagemuligheder, lyder det fra udvalgsformanden.

Spekulerer i klage

Bjarki Gunnarsson og hans familie er rådvilde, og grundet Bjarkis nedsatte psykiske funktionsevne er en langvarig klagesag nærmest uoverskuelig.

Den situation genkender man i Landsforeningen Autisme.

– Det er vores erfaring, at kommunerne giver afslag uden individuelle hensyn overhovedet. Kommunernes jurister ved godt, at der skal stå i afgørelsen, som ofte er et standard svar, at det er “en individuel vurdering”, siger Heidi Thamestrup.

– Kommunerne er naturligvis forpligtede til at holde loven. Men mange udsatte og sårbare borgere har ikke viden nok om ankesystemet til at kunne klage deres egen sag. Og ofte har de ikke nogen der kan hjælpe dem. Det er min klare opfattelse at kommunerne spekulerer i at det er ganske få der er i stand til at klage. Gruppen af borgere, der bor på bosteder, ved i mange tilfælde ikke, at der findes klagemuligheder eller hvordan man klager, de ønsker egentlig bare at få lov til at leve et stille og roligt liv, så tæt på det normale som de nu kan, forklarer Heidi Thamestrup.

For at spare penge

Det vil ifølge STU Horisonten koste Stevns Kommune 25.000 kr. per måned at give Bjarki Gunnarsson et midlertidig botilbud med socialpædagogisk støtte.

Huslejen til 2.500 kr. og kost til 1.500 skal han selv betale ud af sin uddannelseshjælp på 6.100 kr. om måneden.

– Det er et kæmpe stort og retssikkerhedsmæssigt problem, at der ikke er konsekvenser for kommunerne når de laver ulovlige afgørelser. Det er ganske få der klager, så der er mange penge sparet ved at spekulere i at give ulovlige afslag, fastslår Heidi Thamestrup.

Herberg eller støtte

Bjarki og hans familie overvejer nu om de skal gå den lange vej gennem klagesystemet.

Det umiddelbare alternativ er ifølge Anne Ljungholm, sagsbehandlerens forslag om at Bjarki kan bo på herberg i Roskilde.

Men undersøger man hvilke beboere som benytter Roskildehjemmet, så finder man ifølge herberget selv denne karakteristik: misbrug, kriminalitet, dårlige sociale og økonomiske forhold, voldelige parforhold etc.

Nok ikke et sted, som en 20-årig stevnsbo med infantil autisme har mest brug for.

sky

Stevns Kommune har tidligere været udsat for kritik
I 2018 modtog Stevns Kommune Socialtilsynets kritik af sagsbehandlingen på børneområdet, som medførte at mange sager måtte gå om, flere socialrådgivere ansættes og det kostede over to mio. kr. i ekstraomkostninger.

Skriv en kommentar