(Last Updated On: 6. december 2017)

Stevnsbandet Wild Forest klar med nyt album. (Pressefoto)

Band fra Stevns rejser jorden rundt

Stevns: Det har været en travl sommer for det unge rockband Wild Forest, der efter en koncertturné i hele landet sluttede sæsonen af med en tur til Kina.

Nu er de klar med et nyt album, Earthbound, der bliver udgivet fredag den 8. december.

Femkløver fra Stevns

Det unge band Wild Forest har sine rødder i et lille landkollektiv på Stevns. Det er her de skaber den musik, der nu er nået hele jorden rundt.

Den kreative femkløver finder deres inspiration i den klare stjernehimmel, de åbne vidder og den storslåede natur, som man kun kan finde langt fra de pulserende storbyer.

– Vi har skoven og havet tæt på os til dagligt, og det er der noget meditativt over. Naturen og roen inspirerer os og lader vores batterier op. Men så er vi til gengæld også ved at koge over af energi, når vi kommer til byerne for at spille vores koncerter, fortæller forsangeren Rasmus Kornelius.

Rundt med musikken

Sommeren har været hektisk for det nye band, der har brugt meget tid i studiet for at blive klar til at udgive deres første album.

Da muligheden bød sig for at spille en række koncerter i Kina, slog de til og rejste i august til den anden side af jorden for at spille deres musik.

De er nu hjemme igen, og man kan følge bandet på facebook.com/thewildforest.

sky

 

Skriv en kommentar