(Last Updated On: 6. december 2017)

Stevns: Så er der valg igen. Denne gang til Klar Forsynings forbrugervalg.

Fra den 4. til den 10. december har man mulighed for at få indflydelse på spildevandsområdet i kommunen.

Til Stevns Spildevand A/S opstiller følgende: Bjarne Bladt Hansen, Jan Østerskov Hansen og Leif Nielsen. På klarforsyning.dk kan man læse mere om de tre kandidater.

Stem fra sofaen

Klar Forsyning åbnede mandag den 4. december op for afstemningen, hvor der skal findes to forbrugervalgte repræsentanter og to suppleanter til bestyrelsen.

Alle myndige personer, der får håndteret spildevand eller tømt bundfældningstank af Stevns Spildevand, kan stemme ved valget. Hver husstand har én stemme.

Kandidaterne bliver valgt for en periode på fire år, og indtræder i bestyrelsen den 1. januar 2018.

Valget foregår elektronisk, og det vil sige, at man kan stemme via klarforsyning.dk fra sin computer, iPad og tablet. Husk at have NemID klar.

 

Skriv en kommentar