(Last Updated On: 10. maj 2019)

Valgobservation: Det kan være svært at se solen for bare valgplakater, men til gengæld får man hjælp til at finde ud af hvilke politikere, som man vil sende ned til EU og til en månedsløn på ca. 65.000 kr. plus diverse tillæg.

Klassekamp på stiger

Dette billede fortæller en lille valghistorie, nemlig den, som Deres udsendte observerede, da partiernes fodfolk var i Strøby Egede for at pynte lygtepæle.

Først kom Enhedslisten med en vankelvorn trappestige, dernæst de radikale med en højere og mere stabil en af slagsen, og til sidst Venstre, der var flot kørende med traktor og anhænger med en slags lift, så de kunne nå så højt mod den blå himmel som muligt, og dermed matche deres partifarve.

Trængsel i lygtepælene

Måske også for at undgå at andre skubber til plakaterne, idet Folketingsvalget den 5. juni afløser EU-valget den 26. maj, så der bliver trængsel i lygtepælene, med risiko for en total solformørkelse.

sky

 

Skriv en kommentar