(Last Updated On: 21. maj 2019)

Om få uger er Vallø Strand en saga blot, så vil man se huset, genopfriske gamle minder, så er det ved at være sidste udkald. (Foto: Klaus Slavensky)

 

 

 

Strøby Egede: Nu synger det gamle strandhotel fra 1899 på sidste vers.

Nedrivningen af Vallø Strand forventes at påbegynde i begyndelsen af juli.

Solgt for 21 millioner

Tilbage i 2014 besluttede daværende borgmester Mogens Haugaard (N) og viceborgmester Varly Jensen (DF) at sælge den historiske ejendom.

Kommunen modtog tre forskellige bud på genoptræningscenteret og ældreboligerne: Ét på fem mio. kroner, ét på 18 mio. kroner og endelig buddet fra anpartsselskabet “Projekt Vallø Strand”.

– Vi tog det højeste bud og startede forhandlingerne her, oplyser Mogens Haugaard dengang til Stevnsbladet, og ejendommens salgspris endte på 21.250.000 kroner til Interplan A/S.

Det var forventet at første spadestik skete senest den 1. oktober 2015 med indflytning i 2016, men sådan gik det ikke.

Ejerboliger med havudsigt

Men nu er de første mandskabsbarakker stillet op, og Morten Jul fra byggefirmaet Interplan oplyser, at der skal bygges ejerboliger på grunden, som alle vil få havudsigt.

– Som det ser ud nu, så skulle vi gerne opstarte nedrivningen om ca. otte uger, fortæller Morten Jul.

Interplan A/S har står bag en række nyere boliger i Strøby Egede, bl.a. ved byens forretningscenter.

En tur på mindernes allé

Hvis der er gamle minder, som skal friskes op fra dengang Vallø Strand havde lørdagsballer, så er det de næste par uger, man skal gå en tur på Stevnsvej og Memory Lane.

sky

 

Skriv en kommentar