(Last Updated On: 15. april 2016)

Vand er temaet i årets fotokonkurrence, der afholdes af Rødvig Borgerforening og Stevns Fotoklub med mange fine præmierFotokonkurrence-med-skrift-i-fototilweb

STEVNS: I år er emnet »vand«, det er et meget bredt emne og arrangørerne håber at rigtig mange vil deltage. Fotokonkurrencen er åben for alle og foråret er en dejlig tid og komme ud i naturen og »skyde« nogle gode billeder, hvor vand indgår på den ene eller anden måde.

I lighed med tidligere år udstilles billederne på Markedsdagen i Rødvig, som i år er søndag den 10. juli.

Ved deltagelse i konkurrencen giver man samtidig lov til at billederne udstilles på havnen i Rødvig i forbindelse med markedsdagen i Rødvig.

I perioden 9. til 16. juni er det muligt at få sine billederne fremkaldt i A4 str. hos P.E. Fotolab i Rengegade til kun 10 kr. pr. stk. plus opstartsgebyr. P.E. Fotolab har kun åbent torsdage, men man kan sende billederne i en fil på mail til pe@pe-fotolab.dk mærket »fotokonkurrence«.

For at deltage i konkurrencen skal billederne skal være afhentet hos P.E. fotolab. senest torsdag den 23. juni og indleveret i Mediehusets reception, Nytorv 6, Store Heddinge, senest den 27. juni.

FAKTA:
Reglerne for deltagelse i fotokonkurrencen:

• Vand skal på en eller anden måde være en del af billedet
• Billedet skal være taget i 2016
• Billedet må ikke tidligere have været brugt i en konkurrence eller været udstillet offentligt
• Der må ikke være dato eller anden tekst på forsiden af billedet
• Billedet skal være i A4 størrelse, (ingen passepartout)
• Billedet skal forsynes med tydeligt navn, adr. , tlf. nr. og gerne e-mail på bagsiden
• Der må max. afleveres tre billeder pr. person
• Billeder skal afleveres i receptionen senest mandag den 27. juni, Mediehuset, St. Heddinge i åbningstiden mandag til torsdag fra kl. 9-16
• Billederne vil blive bedømt af tre uvildige dommere

cs

 

Skriv en kommentar