(Last Updated On: 20. juli 2018)

Intet mindre. Det bliver et imponerende 10 meter højt slaginstrument, som kan opleves, når »Klint2 – Lyden af Verdensarv« om nogle uger opføres i pyramiden i Boesdal Kalkbrud

Komponisten Birgit Løkke og instrumentbyggeren Bo Karberg har i fællesskab udviklet det 10 meter høje Verdensarvsinstrument. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Gjorslev Savværk: Kunstner og musiker Bo Karberg har fået en særlig opgave. Han skal bygge et 10 meter højt instrument, som skal præsentere den geologiske historie i lyd, når musikforestillingen »Klint2 – Lyden af Verdensarv« får premiere den 23. august.

En forestilling om Stevns Klints historie gennem millioner af år, der spiller i fire dage i slutningen af august i den store pyramide i Boesdal Kalkbrud, skrevet af Lene Vestergård og komponeret af Birgit Løkke.

Til forskel fra den første forestilling fra 2016, bliver musikken denne gang udelukkende akustisk og live, helt uden indspillede optagelser. Blandt andet ved hjælp af det store specialfremstillede verdensarvsinstrument til at præsentere den geologiske historie.

– Jeg kalder det klangø – og Klang Ø, den ukendte akkord, fortæller Bo Karberg, der bygger, justerer og stemmer på det imponerende instrument i og udenfor hans værksted, som ligger ved det gamle Gjorslev Savværk i Maglebyskoven.

Udover at være kunstner har Bo Karberg spillet fløjte i 40 år, og den musikalske baggrund må siges at være en stor fordel, når man skal bygge sådan et instrument helt fra bunden.

Klintelagenes lyde

Arbejdet med et frembringe Verdensarvsinstrumentet foregår i tæt samarbejde med forestillingens komponist.

Forud for den første forestilling optog Birgit Løkke klintens lyde, lag for lag. Tonerne og klangene transformerede hun dengang til et korværk, og nu skal de transformeres til et instrument, til klangøen.

– Jeg analyserede slagene i hvert af de tre lag i klinten, og hvert lag fik sin egen sats. I musikken er fire satser, fordi vi har valgt at tage nedbrydningen med, forklarer Birgit Løkke, som selv skal spille på verdensarvsinstrumentet til forestillingerne.

Og hun er spændt, meget spændt, for Birgit Løkke får først mulighed for at øve sig, når instrumentet bliver hængt på plads i pyramiden. Det sker en uge før premieredatoen.

Andre instrumenter kommer også i spil til forestillingerne. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Af andre instrumenter bliver blandt andet en stor bøjelig metalplade, et flintetæppe til at rasle med, vand og en sigte samt en flintexylofon, hver med deres egne unikke naturlyde.

Gamle murerbaljer i jern skal også i brug, og har man en sådan tilovers, modtages den gerne. Instruktør Lene Vestergård kan kontaktes på tlf. 26253335 eller e-mail: lene.v@leneogleif.dk.

Videnskabelig tilgang

Intet er tilfældigt ved klangøen. Der er gået videnskabeligt til værks med matematikkens grundsten og naturlove. Afstanden mellem de 9 strenge af stålwirer er præcis 25 cm. På hver streng monteres rørklokker af aluminium og store sten af bryozokalk fra Faxe Kalkbrud. De enkelte sten placeres ud for nabostrengens rør, så sammenstødet mellem rør og sten frembringer forskellige lyde, når strengene bringes i svingninger.

Længde, afstand, procenttal, grundtone, knudepunkter, hertz – det hele er regnet med i udviklingen af instrumentet, blandt andet baseret på matematikken for rørklokker, som Bo Karberg har fundet på nettet.

– Jeg er meget tilfreds med de klange, som instrumentet frembringer. Der kommer til at ske noget helt fantastisk rent klangmæssigt, det bliver storslået, lover Bo Karberg.

Et instrument, der må opleves i spil – og det kan det i dagene 23. til 26. august, hvor Klint2 opføres i pyramiden i Boesdal Kalkbrud.
rmh

Begreberne og matematikken bag

Uddrag fra publikationen »Vejledning til rørklokkespil«:

  • En streng på f.eks. en guitar frembringer en tone, når den svinger mellem endepunkterne, hvor den er ophængt. Det er strengens grundtone.
  • Hvis man, under anslaget, berører guitarstrengen let, præcis på midten, vil der opstå et knudepunkt på midten. Svingningerne bliver dobbelt så hurtige, og man hører strengens første overtone en oktav over grundtonen.
  • Svingningshastigheden måles i svingninger per sekund, kaldet hertz (Hz).
  • Kammertonen er det A, der ligger lidt til højre for nøglehullet på klaveret. Der svinger klaverstrengene 440 gange i sekundet – med 440 Hz.
  • A en oktav under svinger med 220 Hz, og sådan kan man fortsætte ned til det nederste A på klaveret, 4 oktaver under kammertonen, der svinger med 27.5 Hz.
  • Knudepunktet på røret findes egentlig kun der, hvor røret har størst diameter.
  • Vil man hænge røret op i knudepunktet, må man bore to huller igennem vinkelret på den led, det bliver slået an fra. Oversiden af hullerne skal være 22 procent nede af længden.

Kilde: lydogleg.dk. Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet Fysik•Kemi, udgivet af Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5.

 

Skriv en kommentar